onsdag den 21. oktober 2015

Nyt forsøg???

Hej,

Her er jeg igen. Med fornyet lyst til fodbold fitness. Først skal interessen ude i verden dog undersøges. Så smid en kommentar her på siden eller besøg os på faceboke, like siden og smid evt en kommentar med et forslag til hold eller blot en tilkendegivelse om interesse.

Facebook: FREM Skørping fodbold fitness

Vel mødt!

torsdag den 2. maj 2013

Optimismen var stor...

...og interessen også til stede. Lidt i spredt fægtning. Men desværre ikke stor nok til, at jeg har mulighed for at bære Fodbold Fitness oppe i Skørping for nuværende. Da jeg har fået et arbejde, der ind imellem også kræver mig om aftenen, er det pt ikke muligt for mig at møde op og sørge for, at der kommer gang i træningen. Mit håb var, at vi i løbet af anden halvdel af vinteren kunne skabe så stor interesse for konceptet, at så tilpas mange ville deltage, så holdene kunne kører mere eller mindre af sig selv, blot med mig som tovholder.

Men det har desværre ikke været tilfældet, ligesom ideen med online tilmelding heller ikke har fungeret optimalt, hverken her eller på vores facebook-side.

Derfor har jeg - omend modvilligt - besluttet at trække stikket lige nu. Jeg vil ikke opgive, men stiller det hele lidt på stand by. Jeg er dog ikke længere væk, end at jeg lynhurtigt kan rykke ud med bolde, øvelser, inspiration og gode ideer, hvis nogen skulle få lyst til at prøve at træne efter konceptet nu, hvor foråret for alvor banker på.

Det betyder, at jeg ikke planlægger træning længere, men man er meget velkommen til at skrive til mig her på bloggen eller på facebook-siden, ligesom der også altid er en telefon åben på 24901363.

Jeg håber, at nogen vil tage handsken op på et tidspunkt, og så vil jeg ellers selv prøve at få min tid tilpasset således, at jeg igen kan være tovholder på at få gang i spillet igen.

Indtil da: Ha´ det rigtig godt.

Mange hilsner
Nina

mandag den 15. april 2013

Aflysning i uge 17, men vi er på banen igen i uge 18

Vi er desværre nødt til at aflyse træningen i denne uge, men i uge 18 er vi atter klar med træning og forhåbentlig godt vejr. Hold øje her på bloggen og på facebook, der bliver lagt tidspunkter ud senest i næste weekend.

Fredag d. 3/5 kl. 15:30 stiller vi op med vores flotte info-bod ved Fakta og Eurospar i Skørping. Her kan man få alt at vide om træningen, hvor, hvornår og hvordan, og man kan også lave en forhåndstilmelding, så det bliver nemmere at modtage oplysninger om træning og andre arrangementer i Fodbold Fitness Afdelingen.

Mange hilsner
Nina

tirsdag den 9. april 2013

Det kniber...

Grundet forskellige årsager som fx  periodisk alt for meget for sent arbejde, samt en stædig halsbetændelse, er det desværre ikke muligt at gennemføre træning i denne uge, da der simpelthen ikke er nogen, der kan møde op med bolde m.v.

Det er vi selvfølgelig meget kede af og håber på bod og bedring i næste uge. I den forbindelse må man gerne, hvis man kikker med her, tilkendegive, om man ønsker at deltage fremadrettet, så vi lige får en pejling på, hvordan fremtiden kan se ud for fodbold fitness i Skørping. Klik ind på Informationsfanen og se, hvordan du laver en kommentar her på bloggen, eller kik forbi vores Facebook-side og efterlad en besked om, hvilke ønsker, du måtte have. Facebook-siden finder du her.

I håb om en fodbold fitness fyldt fremtid, mange hilsner
Nina

tirsdag den 2. april 2013

Træning uge 14

Vi er desværre nødt til at aflyse dagens træning (torsdag d. 4/4) pga sygdom


Uanset at kulden har bidt sig fast i både det rigtige og det kunstige græs, gennemfører vi træning i uge 14, hvis der er opbakning til det. Både onsdag og torsdag kl. 17 er der tilbud om træning, så meld dig til på fanerne ovenfor eller på Facebooksiden, så ses vi ved multibanen.

mandag den 25. marts 2013

Træning uge 13

Der er forsøgsvis oprettet to træningshold nu. Du kan klikke ind på dem på fanerne foroven. Det ene hold træner i uge 13 om onsdagen d. 27/3 kl. 17:00 og det andet om torsdagen d. 28/3 ligeledes kl. 17:00. Begge hold er åbne for alle, og det er også muligt at deltage på begge. Det kræver dog, at man tilmelder sig enten her på siden under de enkelte faner, eller på vores facebook-siden.

fredag den 22. marts 2013

Mere sne og kulde!


Jeg er stadig i tvivl om, hvorvidt underlaget når at blive i sådan en forfatning, at vi kan risikere at spille bold i næste uge (uge 13). Jeg har tænkt mig at inspicere banerne på søndag, og så tager jeg stilling til, hvad der så skal ske. Så følg med her på siden. Senest mandag kommer der nyt.

Mange hilsner
Nina